Akryl og oliemaling
TilmeldAkryl og oliemaling
På dette hold vil vi arbejde med akrylmaling og vandbaseret oliemaling. Holdet er både for begyndere og øvet. Underviseren tager hensyn til den enkelte kursist på holdet og der vil være oplæg i løbet af undervisningen. Oplæggene vil bl.a. handle om diverse maleteknikker og metoder, om farvelære, og om de to forskellige materialer (akryl- og oliemaling), deres forskelle, og om hvordan de kan kombineres.
Undervejs i forløbet introduceres forskellige stilarter indenfor maleriet, med udgangspunkt i den enkeltes interesser og malesprog, og samtidig udfordre og udvide kursisternes egen tilgang til maleriet, ved at introducere nye tilgange til de maleriske teknikker.
Formålet med kurset er, at udvikle din egen “streg” og stil, og at finde glæden og drivkraften i at fordybe dig i maleriet. Som udgangspunkt vil dette ske igennem selvstændigt arbejde baseret på egne ideer, da det er den personlige inspiration og lyst, der driver værket.
Der er dog også plads til dig, som mangler inspiration eller dig, som først skal til at lære at male. Sammen vil vi gå på opdagelse i hvad der interesserer dig, og derfor er mit hold også egnet til begynderen, såvel som den øvede.
I undervisningen lægges der vægt på fordybelse og sparring, den gode stemning og positiv feedback imellem deltagerne.
Om underviseren
Anna Taina, er 38 år og uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet i Stockholm. Hun er uddannet recovery mentor, og har undervist i billedkunst og maleri på flere skoler og væresteder for psykisk sårbare.
Anna har eget atelier i København, hvor hun skaber værker indenfor mange forskellige materialer, alt sammen med udgangspunkt i en malerisk praksis. Igennem årene har hun arbejdet med mange forskellige stilarter i maleriet - alt fra det realistiske og figurative maleri, over i pop-art genren, minimalismen, samt i et abstrakt og ekspressionistisk billedsprog.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2723
- Første møde:
- 23.01.25 kl. 13:00
- Sidste møde:
- 20.03.25 kl. 13:00
- Mødegange:
- 8
- Lektioner:
- 24
Pris
- Handicap
- DKK 860,00
- PEA Frederiksberg
- DKK 620,00
- PEA København
- DKK 620,00