Workshop i fotocollage
TilmeldWorkshop i fotocollage
På denne workshop vil vi arbejde med at skabe et personligt udtryk ud fra sammensætning af fotografier. Det kan være digitalt, fysisk, og begge dele. Det kan både være egne fotografier og ”fundne” fotografier vi arbejder med. Desuden vil vi afprøve indarbejdning af fysiske materialer, som akrylmaling, tegning og forskellige genstande og f.eks. tekst. Der vil være en kort introduktion til fotocollagens kunsthistorie, samt introduktion til forskellige fremgangsmåder og fokus er på at eksperimentere og afprøve forskellige muligheder og teknikker i forhold til hvordan fotografier kan indvirke og ”åbne” for hinanden og det personlige udtryk i fotocollagen. For interesserede vil der f.eks. være introduktion til brug af enkle mobilapps og hvordan vi kan bruge disse kreativt i fotocollagen.
Materialer:
Medbring gerne eget kamera, telefon eller bærbar computer om muligt.
Om underviseren
Nikolaj Callesen er uddannet i antropologi og kunst fotografi fra bl.a. Glasgow School of Art. Han er aktiv billedkunstner, tekstforfatter og musiker. Interesseområderne for ham er bl.a. foto og kunsthistorien og hvordan den kan aktualiseres i forhold til den tid vi lever i.
Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:
Handicap Vælg handicap hvis du enten:
- Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
- Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
- Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber
PEA (Frederiksberg) eller PEA (København) er hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtager, efterlønsmodtager, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU. For at få tilskuddet er det nødvendigt at vi ser dokumentation for din indtægt.
*Ressourceforløbsydelse er afhængig af din ydelse, før du begyndte ressourceforløbet. Spørg din sagsbehandler, hvis du er i tvivl
Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og love blanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2626
- Første møde:
- 29.10.24 kl. 15:00
- Sidste møde:
- 5.11.24 kl. 15:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 7
Pris
- Handicap
- DKK 450,00
- PEA Frederiksberg
- DKK 380,00
- PEA København
- DKK 380,00