STRIK

Strik

STRIK

På dette strikkehold har du mulighed for at lære nogle af de grundlæggende teknikker og metoder indenfor strik. Du vil lære teknikker til at skabe form og detaljer i dit strik, og du vil lære at se og analysere dit strik, så det er nemmere at forstå, hvad du laver, når du strikker.

Der vil være mulighed for at lave dit eget personlige projekt, men der vil også være mulighed for at lave små definerede projekter, der øver forskellige teknikker. Der vil både være fælles og individuel hjælp og vejledning, og der tages så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte deltagers ønsker. Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at opleve glæden ved at strikke sammen med andre og har lyst til at lære noget nyt, uanset om man er nybegynder eller en øvet strikker.

Om underviseren

Rikke Bangsgaard er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2005 og har en bachelor i håndarbejde og næsten 20 års undervisningserfaring fra folkeskolen. Siden 2019 har Rikke udgivet strikkeopskrifter, og hun holder ved siden af lærergerningen og opskriftsudviklingen løbende oplæg og workshops om strik. I februar 2024 udgav Rikke strikkeopskriftsbogen: “Refined Knitwear - Kærlighed til strik og steder”.

Rikke Bangsgaard om strik:

”Siden jeg som lille lærte håndværket af min mor og min farmor, har jeg strikket. Allerede som barn opdagede jeg glæden ved at skabe med mine hænder og være en del af et syslende fællesskab. Det giver mig som voksen stadig en stor ro at synke ned i selvforglemmelse med et strikketøj i hænderne. Min intention i forbindelse med workshops og kurser er altid at give min kundskab, men i høj grad også min glæde ved at strikke, videre, og åbne kursisternes øjne for, hvilken afslappende og helende effekt håndarbejde kan have".

Hvilken deltagertype skal du vælge?

Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:


Handicap Vælg handicap hvis du enten:

  • Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
  • Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
  • Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber


PEA (Frederiksberg) eller PEA (København) er hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtager, efterlønsmodtager, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU. For at få tilskuddet er det nødvendigt at vi ser dokumentation for din indtægt.


*Ressourceforløbsydelse er afhængig af din ydelse, før du begyndte ressourceforløbet. Spørg din sagsbehandler, hvis du er i tvivl


Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og love blanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.


Undervisningssted

Atelieret Willemoesgade
Willemoesgade 16, kld. tv.
2100 København Ø

Praktisk information

Hold nr:
2624
Første møde:
25.10.24 kl. 13:00
Sidste møde:
13.12.24 kl. 13:00
Mødegange:
8
Lektioner:
24

Pris

Handicap
DKK 750,00
PEA Frederiksberg
DKK 510,00
PEA København
DKK 510,00
  • Fredag 25.10.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 1.11.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 8.11.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 15.11.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 22.11.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 29.11.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 6.12.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.

  • Fredag 13.12.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Atelieret Willemoesgade
    Willemoesgade 16, kld. tv.