For ca. fire år siden tog jeg mit første kursus i skrivning. Det skete i Aftenskolen Fountain House hos Helle Merete Brix. Jeg har siden da skrevet, så ofte jeg kunne, og er hver sæson tilmeldt de skrivekurser, der udbydes i Aftenskolen Fountain House.
Jeg elsker at skrive, og på kurserne lærer jeg at blive en bedre skribent. Jeg lærer at lytte og læse og høre andres tekster, hvilket altid er en stor inspiration for mig. Det er trygt at være på kursus, samtidig med at jeg bliver udfordret på min skrivepraksis. Jeg anbefaler på det varmeste at tage på skrivekursus, hvis man har lyst til, sammen med andre, at arbejde med ord.
Den 22.6.23 udkommer min bog ’I stykker’. Jeg udgiver på Forlaget mellemgaard og holder bogreception den 18.8.23 i Aftenskolen Fountain House.
Tine Mette Caft
|