KONFERENCE ’Kreativitet og krise´
– læring og folkeoplysningens rolle
Lørdag den 17. september kl. 13-17
Mød blandt andre: forfatter Christina Englund, overlæge og direktør for Center for Kunst og Mental Sundhed, Birgit Bundesen, filminstruktør og forfatter Jon Bang Carlsen og billedkunstner og forfatter Kaspar Bonnén.
Netop i år 2022, har Aftenskolen Fountain House 30 års jubilæum.
Denne konference sætter fokus på kreativitet og krise. Hvilken rolle spiller det at bruge et kreativt udtryk i livskriser? Hvad kan vi lære af professionelle kunstnere og kreative mennesker? Af én, som allerede arbejder med at bruge kreativitet i psykiatrien? Af vores kursister i aftenskolen? På hvilken måde kan aftenskoler og uddannelsesinstitutioner blive bedre på feltet?
Vi har fået en række professionelle kunstnere, en fagperson og to deltagere fra projektet Skabertrang til at holde oplæg: Forfatter Christina Englund, billedkunstner og forfatter Kaspar Bonnén, filminstruktør og forfatter Jon Bang Carlsen og overlæge og direktør for Det Nationale Center for Kunst og Mental Sundhed Birgit Bundesen. Samt to kursister fra det kreative værksted Skabertrang, Aftenskolen Fountain House.
Oplægsholderne vil med afsæt i egne kunstneriske processer, egne værker og erfaring med emnet give deres bud på samspillet mellem kreativitet og krise. Vi håber på, at konferencen vil medvirke til, at man skærper folkeoplysningens aktiviteter på området.
Inkluderet i billetprisen er kaffe og kage, et glas vin og snack. Alle med interesse for emnet er velkomne.
Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn, Strandgade 6, 1401 København Entré: 150 for private, 350 kr. for organisationer. Tilmelding www.aftenskolenfh.dk under ’debatmøder og konferencer’ Arrangør: Aftenskolen Fountain House ved underviser og forfatter Helle Merete Brix og skoleleder og fotokunstner Henriette Lykke
Støttet af Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje
|