Januar skriveworkshop 'Skriv løs'
TilmeldJanuar skriveworkshop
På denne vinter skriveworkshop kan du skrive, lige hvad du vil! Digte, korte historier, essays eller bare tekster. Workshoppen veksler mellem korte oplæg fra underviseren, skriveøvelser og diskussion. Du er også velkommen til at medbringe en kort tekst- en halv til en hel side - og få respons på den. Workshoppen er for både helt uerfarne skribenter og for dem, der har skrevet længe.
Om underviseren
Helle Merete Brix er forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. Fast tilknyttet Skolen for Skabertrang og FOF. Har derudover lavet workshops for bl.a. Thorvaldsens Museum, Østerbro Bibliotek med mere. Undervejs med en kortroman.
Hvilken deltagertype skal du vælge?
Vores hold tilrettelægges som 'handicap'-hold, hvilket betyder, at du skal have en psykisk sårbarhed, der gør, at du har brug for hensyntagende undervisning. Der er tre valgmuligheder:
Handicap Vælg handicap hvis du enten:
Bor i en anden kommune end Frederiksberg- og Københavns kommune
Bor i Frederiksberg- og Københavns kommune, men ikke er på nogle af indtægterne nævnt i PEA
Er på sygedagpenge, barselsdagpenge eller fleksjobber
PEA (Frederiksberg) eller PEA (københavn) er hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælpsmodtager, efterlønsmodtager, lærlinge der kan fremvise underskrevet uddannelsesaftale, studerende der kan dokumentere, at de modtager SU. For at få tilskuddet er det nødvendigt at vi ser dokumentation for din indtægt.
*Ressourceforløbsydelse er afhængig af din ydelse, før du begyndte ressourceforløbet. Spørg din sagsbehandler, hvis du er i tvivl
Det er vigtigt, at du vælger den korrekte deltagertype, når du tilmelder dig, samt at du oplyser samme deltagertype, når du udfylder tro- og love blanketten på første mødegang. Det er nemlig afgørende for, at vi kan få tilskud fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2627
- Første møde:
- 4.01.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Handicap
- DKK 200,00
- PEA Frederiksberg
- DKK 150,00
- PEA København
- DKK 150,00